Manden, de kaldte Word Up
Word Up er Thomas. Og Thomas, det er mig. De sidste godt 15 år har jeg fundet på idéer, tænkt strategier, udviklet koncepter og skrevet tekster for kunder som Flying Tiger Copenhagen, Ernst & Young, Cartoon Network, Kop & Kande, Everland, Sundhedsstyrelsen, Volkswagen, Bosch, Stark og PanzerGlass. Jeg deler også flittigt ud af min viden som mentor for skrivelystne kommunikationsfolk og på workshops for marketing- og HR-afdelinger, der vil lære at svinge pennen, så det kan mærkes på bundlinjen. Og så har jeg mit eget forlag, hvor jeg giver kreativiteten frit løb i børnebøger om noget så U-TRO-LIGT spændende som fo’bol’.