Annonce & brochure > Brødrene A & O Johansen
Hos Brødrene A & O Johansen, der er en af Danmarks allerstørste håndværkergrossister, har Word Up skrevet alt fra brochurer, annoncer og websites til onlinebannere. Så hvad skal vi fremhæve? Måske to af de største succeser: annoncerne til elevkampagnen og brochuren til den regionale elkampagne.
Website > MJ Service
Få kunderne til at tænke: ”Wow, dén rengøringsvirksomhed kan godt nok noget særligt”. Det var målet, da Word Up skrev teksterne til MJ Services nye website, der skulle være med til at positionere virksomheden som en unik spiller på rengøringsmarkedet. Om det lykkedes, kan du selv bedømme på mjservice.dk.
Kampagne > CABINN
De fleste kender hotelkæden CABINN. Selvom det er et godt fundament for ethvert nyt marketingtiltag, kræver det noget ekstra snilde, når man skal kommunikere et produkt, som ingen kunder har hørt om før. Se, hvad Word Up gjorde i kampagnen for CABINNs nye Lufthavnspakke.
Manuskript > Cartoon Network
Sammen med Cartoon Network legede, tænkte og brainstormede Word Up sig frem til et kreativt 40 minutters liveshow for børn og forældre. Resultatet blev et brag af en forestilling med sang, quizzer og dialog mellem værten og kanalens mest populære tegnefilmsfigurer. Gang på gang vækker showet glæde blandt børnene – og knytter dem tættere til brandet.
Pressemeddelelse – Copenhagen Spirits and Cocktails
Word Up lagde pen til blandt andet pressemeddelelsen, da Danmarks første spiritus- og cocktailfestival, Copenhagen Spirits and Cocktails, blev servereti København. Festivalen endte med at tiltrække over 30 udstillere og 1.000 cocktailelskere fra ind- og udland – og få så stor succes, at den vendte tilbage igen året efter.
Direct mail – PreviaSundhed
Hvordan skaber man lækre leads til en sulten salgsstyrke? Og får direktører til at interesse sig for sundhedsløsninger? Det var et par af de spørgsmål, PreviaSundhed stillede Word Up. Vi svarede med en direct mail, der via økonomiske argumenter og fokus på bundlinjen åbnede (indtil da) hermetisk lukkede døre for PreviaSundheds sælgere.